DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Ansvar for overtrådte udbudsregler placeres hos fratrådte chefer

Konsulentfirmaer i Center for Miljø og Energi i Aarhus fik opgaver uden om udbud
12. DEC 2017 8.54

AARHUS: Center for Miljø og Energi i Aarhus Kommune har begået lovbrud. Det konkluderer advokatfirmaet Bech-Bruun ifølge Jyllands-Posten i en netop afsluttet undersøgelse af en række konsulentaftaler fra 2014 og 2015.

Kommunen vurderede selv i september, at opgaverne burde have været sendt i udbud. Samme konklusion er Bech-Bruun nu nået frem til - og ansvaret for overtrædelserne placeres samtidig hos den daværende centerchef og daværende direktør.

De to tilsidesatte deres tjenstlige pligter 'ved ikke – fra det tidspunkt, hvor de blev gjort opmærksom på udbudsproblemet – at have sikret sig, at konsulentaftalen blev bragt i udbud eller bragt til ophør'.

Ifølge dokumenterne bør forseelserne ikke få betydning for de to fratrådte leders fratrædelsesaftaler. Direktøren mistede jobbet efter en sag om regelbrud og muligt misbrug af skattekroner i Center for Byens Anvendelse og Natur og Vej Service.

Her kom det frem, at han havde kendt til flere problematiske forhold i årevis, trods at han havde oplyst andet. Centerchefen blev fyret efter et omfattende bilagsrod fra sit brug af et kommunalt betalingskort.

ka