Syddjurs Kommune vælger lokal købmand som ny leverandør

Min Købmand i Ådalen bliver ny leverandør, mens kommunen indfører e-handel.
4. MAJ 2026 13.16

Min Købmand i Ådalen ved Lime er valgt som ny leverandør af dagligvarer til Syddjurs Kommune efter et gennemført udbud. Aftalen træder i kraft 1. maj 2025 og løber i første omgang i to år med mulighed for forlængelse.
Det oplyser Syddjurs Kommune i en pressemeddelelse.

Valget sker i forbindelse med, at kommunen indfører e-handel på fødevareområdet som følge af den nye e-handelsbekendtgørelse. Fremover skal en række indkøb ske digitalt for at sikre bedre styring og frigive tid til kerneopgaver. Overgangen til e-handel vil ændre arbejdsgange i blandt andet skoler, dagtilbud og bosteder. Der vil være leverings- og pakkegebyrer, men kommunen forventer, at de opvejes af tidsbesparelser og mere effektive indkøb. Samtidig vil det fortsat være muligt at foretage mindre, pædagogiske indkøb uden for ordningen.

Ifølge kommunen er der kun få leverandører, som både kan håndtere e-handel og levere dagligvarer til institutioner. Derfor er der tilfredshed med aftalet med Min Købmand i Ådalen, som vurderes at leve op til kravene i udbuddet.

- Når medarbejdere i dag bruger tid på at handle fysisk ind, er det tid, der går fra deres kerneopgaver. Beregninger viser, at et fysisk indkøb i gennemsnit koster omkring 350 kroner i arbejdstid. Med e-handel kan vi frigøre tid til kerneopgaven og samtidig sikre en mere effektiv indkøbsproces. Samtidig forventer vi, at indkøbene i højere grad samles i færre og større bestillinger, hvilket mindsker følgeomkostningerne ved at foretage indkøb, siger Chef for Staben i Syddjurs Kommune, Lars Budolfsen.

Hos den lokale købmand ser man aftalen som en mulighed for at bidrage til området.

- Vi er stolte af at være valgt som leverandør til Syddjurs Kommune. Som lokal købmand betyder det meget for os at kunne bidrage til både service og udvikling i området. Vi ser frem til at levere en god og fleksibel løsning til kommunens institutioner, siger Jesper Schunk, der er adm. direktør i Min Købmand i Ådalen.

Implementeringen af e-handel er en del af kommunens omstillingskatalog for budget 2026.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/syddjurs-kommune-vaelger-lokal-koebmand-som-ny-leverandoer

GDPR