VORDINGBORG: Vordingborg Kommune gav i foråret 2008, som en af de første i landet, borgerne mulighed for at indberette huller i asfalten, overfyldte skraldespande, Kæmpe-Bjørneklo og flere andre forhold på veje og arealer ved hjælp af en Giv-et-tip-funktion på kommunens hjemmeside.
Mange har benyttet sig af ordningen siden 2008. Alene i 2012 har kommunen indtil nu modtaget omkring 250 tips via vordingborg.dk og har derfor valgt at videreudvikle hjemmesideløsningen samt udvikle en Giv-et-tip-applikation, så man fremover også kan bruge sin smartphone til at tippe kommunen. Den nye applikation 'Vordingborg Kommune Giv et tip' til smartphones, kan downloades gratis både i Google Play og Apples App Store.
De nye løsninger betyder blandt andet, at brugerne nu får mulighed for at udpege placeringer på et kort i stedet for at skulle angive en adresse. Det er blandt andet en stor fordel, hvis man skal indberette fund af Kæmpe-Bjørneklo, som ofte vokser steder, hvor det kan være svært at angive en adresse.
I den nye Giv-et-tip-app til smartphones får brugerne også mulighed for at tage et billede og sende med. Det giver kommunens medarbejdere en rigtig god mulighed for at kunne vurdere og prioritere indberetningen uden først selv at skulle ud på selve stedet.
De borgere, som fortsat benytter hjemmesiden til at give et tip, kan nu også, på et kort, følge med i hvad de og andre borgere har tippet kommunen om, og hvad status på henvendelsen er. Det er derfor en god idé at kigge på kortet, før man indberetter, da andre kan have rettet henvendelse tidligere om det samme.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.