DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og AU Bioscience skal fortsætte forskning og myndighedsrådgivning inden for forvaltning af vilde dyr i Danmark til en samlet værdi af 14 mio. kr. årligt fra 2018 til og med 2021. Det sker efter, at DCE og AU har vundet kontrakterne om forskning og myndighedsrådgivning. Det oplyser Aarhus Universitet.
Udbuddet var delt i to kontrakter: Én om forskning og rådgivning inden for blandt andet forvaltning af jagt, konfliktarter og invasive dyr, og én om forvaltning af fugle og pattedyr samt de påvirkninger, mennesker påfører arterne.
Begge kontrakter blev klart vundet af DCE/Bioscience, viser vurderingen af de indkomne tilbud i evalueringen fra Miljøstyrelsen. Dermed kan medarbejdere og ledelse på universitetet nu planlægge arbejdet med vildtforvaltningen i de kommende fire år med mulighed for forlængelse. Kontrakterne er underskrevet med virkning fra 1. januar 2018.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.