DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

AUH går efter familiefonde for donationer til forskning

KORT NYT28. MAJ 2018 9.17

MIDTJYLLAND: Efter svensk forbillede vil Aarhus Universitetshospital (AUH) i Skejby gå på jagt efter donationer  fra private, herunder familiefonde, til klinisk forskning, skriver JP Aarhus. Til formålet er der oprettet en ny afdeling for donationskampagner, og der skal ansættes en fundraiserchef som skal til oplæring på Lunds Universitet og på Chalmers Tekniske Universitet i Göteborg.

- På Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm har man meget stort held med at få donationer fra familier og familiefonde. Inden for fire år har Karolinska Universitetssjukhuset fået samlet en mia. svenske kr. fra private, mens Universitetssjukhuset i Lund har hentet omkring tre mia. svenske kr. hjem på tre-fire år til forskningsaktiviteter, siger hospitalsdirektør Poul Blaabjerg fra AUH om planerne.

AUH har jævnligt modtaget donationer fra danske familiefonde, eksempelvis A. P. Møller Fonden. I den nye indsats vil man 'kigge mere efter de lidt mindre fremtrædende familier og familiefonde. En foreløbig analyse viser, at der er ret store midler samlet rundt omkring', siger Poul Blaabjerg til avisen.

mk