
Konkurrencen om at vinde udbuddet af biblioteksmaterialer for hele 95 af landets kommuner har været tæt. De syv delaftaler, som udbuddet består af, er blevet fordelt mellem leverandørerne Biblioteksmedier A/S og iMusic. Det har været en bevidst strategi at bygge udbuddet op i delaftaler for at få flere leverandører til biblioteksvæsnet, så markedsstrukturen ikke er koncentreret om én leverandør, oplyser Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).
Konkurrencen om de enkelte delaftaler har betydet, at der kommer en ny leverandør i markedet på udbuddets største delaftale: Danske bøger og noder. iMusic, som allerede er etableret i markedet som leverandør på av-materialer, skal nu også levere danske bøger og noder til landets biblioteker.
50.05 Biblioteksmaterialer-aftalen dækker biblioteksvæsenet, herunder centralbiblioteker, folkebiblioteker og skolebiblioteker i de 95 kommuner, som har tilsluttet sig aftalen.
Der er i udarbejdelsen af udbudsmaterialet implementeret en række kontraktstyringsværktøjer, som omfatter diverse rapporteringskrav, bod i forskellige situationer samt metoder til check af kostpris (fx om det er den korrekte kostpris, leverandøren har faktureret). Der er ligeledes indskrevet en proces for implementering af aftalen, som starter 90 dage før, kommunen skal til at bruge aftalen.
SKI oplyser endvidere, at kommunerne for fremtiden kan se frem til en aftale, hvor leverandørens avancetillæg ved materialekøb er gennemsigtigt.
Delaftalerne fordeler sig således:
1. Danske bøger og noder - iMusic
2. Udenlandske bøger og noder - Biblioteksmedier A/S
3. Danske og udenlandske årbøger - Biblioteksmedier A/S
4. Musik - Biblioteksmedier A/S
5. Film - iMusic
6. Spil og multimedier - iMusic
7. Taskebøger og klassesæt - Biblioteksmedier A/S
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.