SYDDANMARK: Et nyetableret Center for Borgernær Velfærdsteknologi skal sikre, at regioner, kommuner og virksomheder bliver bedre og hurtigere til at udvikle og udbrede borgernær velfærdsteknologi, oplyser regionen.
Fem projektlaboratorier knyttet op på de fire akutsygehuse og det psykiatriske sygehus i Region Syddanmark skal være omdrejningspunkter i udviklingen, vurdering og udbredelse af ny velfærdsteknologi. Tanken er at bringe borgere, medarbejdere på sygehusene og kommunerne tættere sammen med udviklere i virksomheder, og på den måde sørge for, at ny velfærdsteknologi tager udgangspunkt i hverdagens problemer.
Derudover skal udviklingsprocessen foregå hurtigere end i dag, så der går kortest mulig tid fra idé til markedsføring. Ideen er også, at parterne skal have en solid viden om, hvilke velfærdsteknologiske løsninger, der virker. Det betyder, at regionen vil lave et setup, der ikke kun tester, hvorvidt løsningerne virker, men som samtidig dokumenterer, hvorvidt opfindelserne ud fra et fagligt og økonomisk synspunkt virker bedre end alternativerne.
Det er planen, at det nye center skal være i drift fra februar 2015. Det nye center er støttet af 30 mio. kr. bevilget af regionsrådet fra regionale udviklingsmidler og fem millioner fra Syddansk Vækstforum.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.