
KØBENHAVN: Flere medier skrev i går, at der forventeligt ville være et flertal i København Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg, som ville afskaffe rødt kød i kommunens skoler og institutioner.
Men Venstre gjorde under udvalgsmødet brug af retten til at sende sagen videre til behandling i Borgerrepræsentationen, og derfor er der endnu ikke taget stilling til, om det røde kød skal afskaffes.
Det røde kød udgør omkring 0,6 pct. af de fødevarer, der indkøbes i kommunen, skriver forvaltningen i et bilag til udvalgsmødet i går. I 2022 indkøbte kommunen ca. 38 tons okse-, kalve- og lammekød, som gav en CO2-udledning på omkring 1.400 ton. Ved at erstatte det røde kød med bælgfrugter forventer kommunen i stedet en CO2-udledning på omkring 57 ton.
Til Berlingske fortæller programchef for Fremtidens Fødevarer i CONCITO, Michael Minter, at tiltaget ikke vil have nogen stor effekt på det samlede klimaregnskab i kommunen. Hvis man virkelig ville begrænse CO2-udledningen markant, skulle man i stedet se mod områder som bygning og transport, siger han.
Alligevel mener han, at det er et godt forslag at afskaffe rødt kød og bytte det ud med bælgfrugter.
- Man skal huske, at vi skal have adresseret alle forbrugsområder for at opnå vores klimamål, og det her er et område, som er forholdsvist nemt og billigt at tage fat i. Du kan opnå en hurtig effekt uden at skulle investere i dyre teknologier for eksempel, siger han til avisen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.