
BILLUND: Billund Kommune må nu re-definere, hvor mange timer der skal til en fuldtidsplads i en privat pasningsordning, for at forældrene kan opnå tilskud. 11 private dagplejere, hvor forældrene benytter sig af tilskud til privat pasning, kunne ikke anerkende de retningslinjer, der blev vedtaget i august. Og efter en tur rundt om ministeriet må Børne- og Kulturudvalget nu på den igen, oplyser kommunen.
Retningslinjerne fra august blev udarbejdet på baggrund af en ny vejledning for området, som er kommet fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
De nye regler lagde op til, at fuldt tilskud opnås ved 48 timer ugentligt, og ikke 37 timer som førhen. Blev børnene ikke passet i 48 timer, ville tilskuddet blive nedsat forholdsmæssigt herefter, fremgår det af JydskeVestkysten. Den tolkning gav en række henvendelser fra private pasningsordninger, der stillede spørgsmål til den definition.
De opfattede ændringen som ulovlig og som en væsentlig forringelse af tilskuddet til forældre med børn i privat pasning, og dermed ville der ikke været et reelt frit valg mellem kommunal og privat dagpleje, mente de 11 private dagplejere
Ministeriet præciserer
Udvalgsformand Klara Lyskjær Noer (V) bad om at få sagen undersøgt igen, og så kom en forskel mellem KL's og ministeriets tolkning af reglerne for en dag:
- Forvaltningen har ad flere omgange spurgt ind til fortolkningen af reglerne hos KL og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, og ved seneste henvendelse kom det frem, at KL og ministeriet har tolket vejledningsteksten på forskellig vis, fortæller børne- og kulturdirektør Thomas Reintoft. Ifølge kommunen har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling på baggrund af henvendelsen medgivet, at teksten i vejledningen er upræcis, og præciserer sin tolkning af loven:
- Ministeriets præcisering underkender forvaltningens fortolkning og imødekommer dermed de private pasningsordninger. Jeg beklager den usikkerhed, sagen har skabt, siger læringschef Lisbeth Østergaard.
Børne- og Kulturudvalget i Billund skal dermed lave en ny definition for deltidspladser i privat pasning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.