De Konservative og Dansk Folkeparti mener, at man bør genindføre ubåde, når der skal investeres milliarder i det danske forsvar. Det skriver Jyllands-Posten.
- Hvis vi skal kunne forsvare Danmark og Østersøen, er det helt nødvendigt, at vi genanskaffer ubåden. Mangel på ubåde er et af de største huller i det danske forsvar i dag, siger Rasmus Jarlov fra De Konservative til avisen.
DF's forsvarsordfører Kristian Thulesen Dahl, siger, det er en god idé med ubåde. Lars Christian Lilleholt, der er Venstres forsvarsordfører, siger, at der ikke er tvivl om, at Danmark bør styrke indsatsen i Østersøen og Arktis. Han vil ikke afvise, at ubåde kan være en løsning. Ifølge Jyllands-Posten har Danmark ikke haft ubåde siden 2004.
Et flertal i Folketinget har aftalt, at Danmark i 2033 skal bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvarsudgifter, og at der i 2022 og 2023 afsættes i alt syv mia. kr. til det danske forsvar.
Ubåde er dyre
Johannes Riber, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet, siger til Jyllands-Posten, at ubåde kan være med til at styrke det danske forsvar. Ifølge Johannes Riber kan ubåde noget helt unik, fordi de kan bevæge sig rundt og indhente informationer uden at blive opdaget.
Han forklarer, at ubådsområdet er noget af det mest hemmelige, og at selv Danmarks allierede ikke har lyst til at dele informationer med os. Det ville dog kunne ændre sig, hvis Danmark har noget at bidrage med på det område, siger han.
Han henviser til, at der de seneste år er blevet fundet aktivitet fra russiske ubåde ved blandt andet Grønland. Den type aktivitet har Danmark på nuværende tidspunkt ingen mulighed for at opdage.
Ubåde er dog dyre. Ifølge Jyllands-Posten ar Norge for nylig købt fire ubåde af Tyskland til 33 mia. kr. Derudover skal man have den rigtige infrastruktur, og det har Danmark ikke længere. Kristian Thulesen Dahl siger dog til avisen, at prisen ikke afskrækker ham.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.