Fremover skal alle offentlige hjemmesider og tilhørende mobile applikationer laves efter en række internationale standarder, der tager højde for, at personer med synshandicap også skal have mulighed for at klikke sig rundt på hjemmesiderne.
Det er resultatet af, at EU-parlamentet og EU’s ministerråd tirsdag aften (3. maj) blev enige om at vedtage et web-direktiv, der kort sagt betyder, at alle offentlige hjemmesider skal kunne bruges af alle, skriver Dansk Blindesamfund på sin hjemmeside.
- Fremover vil vi kunne skrive vores børn op til en plads i en daginstitution. Vi vil kunne melde flytning. Vi vil kunne tjekke vores forskudsopgørelse og ændre i selvangivelsen. Men nu skal vi ikke bede andre om hjælp til pga. utilgængelige hjemmesider – nu kan vi gøre det selv, siger Thorkild Olesen, landsformand for Dansk Blindesamfund.
Direktivet er rettet mod offentlige organer, fordi informationerne og mulighederne her ofte er fundamentale i en borgers hverdag. Skat, skole og sundhed er eksempler på områder, som langt de fleste borgere har berøring med, og som har stor betydning for den enkeltes hverdag.
Med web-direktivet skal offentlige myndigheder nu sikre, at deres hjemmesider kan bruges med talesyntese eller andre IT-hjælpemidler.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.