
Antallet af klager bragt for Klagenævnet for Udbud nåede sidste år 117, hvilket er det højeste niveau de seneste fem år. Året bød på en stor stigning ift. 2019, hvor blot 93 sager blev bragt for nævnet.
Der er dog fortsat langt til årene i finanskrisen, hvor antallet af klager toppede i 2010 med hele 182 sager. Det store fald i antallet af klager skyldes dog formentlig en lovændring.
"Det markante fald i sagstilgangen ses i lyset af ændringerne i håndhævelsesloven (nu klagenævnsloven) og klagenævnsbekendtgørelsen i 2013, som netop havde til formål at begrænse et stigende antal klagesager. Navnlig forhøjelsen af klagegebyret til 20.000 kr. i sager om overtrædelse af udbudsdirektivet (de fleste sager) og klagerens risiko for at blive pålagt at betale sagsomkostninger til den indklagede ordregiver må antages at have været udslagsgivende faktorer", lyder det i Klagenævnet for Udbuds årsopgørelse.
Få klager får medhold
De dyrere forhold for at indbringe klager for klagenævnet betyder dog ikke, at de fleste klagere får medhold. Således blev 2020 både procentmæssigt og i antal et år med rekord få medhold til klagerne.
44 sager blev således afgjort af Klagenævnet for udbud, af disse sager fik kun 11 svarende til 25 pct. helt eller delvist medhold.
Kun i 2017, hvor antallet af klager, der fik helt eller delvist medhold lå på 26 pct., har der siden den ny lov i 2013 været under 30 pct. sager, der fik medhold. I de tre første år efter indførelsen af den nye lov lå den procentmæssige medholdsgrad alle år over 40 pct.
Af de klager, der fik medhold, fik blot en afgørelse opsættende virkning. Det er væsentligt færre end de to foregående år, hvor fire sager hvert år fik opsættende virkning.
Derudover blev syv sager sidste pr bragt videre til domstolene, hvilket er det højeste antal siden ændringerne i Klagenævnsloven trådte i kraft i 2013.
Klagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid steg i 2020 til fem måneder svarende til niveauet de to foregående år.
Hele Klagenævnet for Udbuds årsopgørelse kan læses her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.