En række kommunale hjemmesider har været udsat for overbelastningsangreb de seneste dage. Det skriver flere regionale TV 2-medier.
Søndag gjaldt det Thisted og Odense Kommune, mens det mandag er gået ud over Horsens, Helsingør og Vejle.
Ifølge TV Syd har også Esbjerg Kommunes hjemmeside været under angreb.
Det er såkaldte DDoS-angreb, der har overbelastet hjemmesiderne. De har til formål at oversvømme eksempelvis en server med forespørgsler. Det kan få serveren til at bryde sammen.
Et overbelastningsangreb er dog sjældent skadeligt på længere sigt.
Ifølge flere medier er det den russiske hackergruppe NoName057, som tilsyneladende angriber danske hjemmesider som gengældelse for Danmarks løfte om fortsat støtte til Ukraine. Og det kommer til at fortsætte, så længe Danmark støtter landet, lyder det fra gruppen på beskedtjeneste Telegram. Det skriver TV 2.
Thisted vil fremtidssikre sig
I Thisted forsøger man at finde ud af, hvordan kommunen bedre kan beskytte sig, i tilfælde af at det sker igen i fremtiden.
- Denne gang var det jo bare sådan et overbelastningsangreb, men man kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke, hvad bliver det næste, siger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) til TV Midtvest.
Flere kommuner forsøger at berolige borgerne med, at de ikke er blevet ramt på data. Det er blot driften af hjemmesiden, der har været lagt ned. Både Vejle og Helsingør Kommune oplyser, at det lykkedes at afværge mandagens angreb, inden hjemmesiderne gav op.
Søndag endte også Københavns Lufthavn, Movia og Trafikstyrelsen som ofre for overbelastningsangreb. Også her tog hackergruppen NoName057 ansvaret for dem.
Efterfølgende gav lufthavnen udtryk for, at angrebet virkede mere professionelt organiseret end tidligere set.
Overbelastning bruges til at lægge hjemmesider ned
- DDoS er en form for hackerangreb. Forkortelsen står for Distributed Denial of Service. Det er et målrettet overbelastningsangreb, hvor gerningsmænd oversvømmer eksempelvis en server med forespørgsler.
- Kriminelle kan ofte få tusindvis af computere til igen og igen at forsøge at komme ind på den samme hjemmeside. Når det svimlende antal forespørgsler tikker ind på serveren, kan den ikke følge med, og måske bryder den sammen. Det gør det umuligt at komme ind på hjemmesiden for en periode.
- Ud over internetservere kan eksempelvis mailservere, firewalls og routere være målet for et DDoS-angreb.
- Cyberangrebet kan vare både timer og dage.
- Et sådant angreb er sjældent skadeligt på længere sigt, men det kan for en periode være meget forstyrrende for driften af den virksomhed eller myndighed, der bliver ramt.
- Det kan være svært at undgå at blive ramt af et DDoS-angreb. Hvis der kommer en flodbølge af henvendelser, kan sikkerhedsfolk undersøge, hvor i verden anmodningerne kommer fra, og forsøge at blokere dem.
- DDoS-angreb og lignende angreb er ulovlige i Danmark, og gerningsmænd kan straffes med en bøde, samfundstjeneste eller fængsel.
- I den seneste årsrapport fra Center for Cybersikkerhed (CFCS) konkluderes det, at truslen fra cyberspionage og -kriminalitet er meget høj.
- Truslen fra destruktive cyberangreb blev angivet til fortsat at være lav.
Kilder: Politiet, Sikkerdigital.dk, Center for Cybersikkerhed
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
