
SVENDBORG: Forleden fremsatte rådmand Jette Skive (DF) forslag om, at Aarhus Kommune skal offentliggøre dagsordener og referater fra direktionens møder. Skanderborg gør det allerede, fortalte borgmester Jørgen Gaarde (S), og nu melder Svendborg sig i koret af kommuner, som hylder mere åbenhed.
I det sydfynske har de siden 2008 givet åben adgang til direktionsmøde-referaterne. Men åbenheden stopper ikke på chefgangen, for Svendborg Kommune har siden kommunesammenlægningen i 2007 givet åben adgang til kommunens interne kommunikation på intranettet.
Erstatter alle-mail
I dag er intranettet den primære kommunikationskanal internt i kommunen - især i administrationen. De såkaldte alle-mails er afskaffet. Og det betyder, at medarbejderne som udgangspunkt har pligt til at orientere sig via intranettet. Samtidig er systemet sat op, således at den første side, der åbner i browseren, er intranettet.
- Baggrunden er et ønske om åbenhed, der skal gennemsyrer organisationen hele vejen igennem. Nøjagtig som Svendborg Kommune har haft åbne postlister i flere år, var det ønsket, at borgerne kunne følge med i, hvad der sker og skete i kommunen i dagligdagen. Det besluttede et enigt HovedMed-udvalg også skulle gælde for kommunens intranet, fortæller kommunens kommunikationschef Kim Barren.
Julekonkurrence
Han oplyser, at åbenheden blev mødt med en vis skepsis fra medarbejdersiden, fordi det åbne intranet betyder, at de mere interne personaleforhold, så som fotos fra fester og personalearrangementer ikke længere lægges ud på intranettet. - Men i dag er der udbredt tilfredshed med det åbne intranet, siger Kim Barren.
Hvor meget borgerne bruger kommunens intranet, måles ikke. Men hvilke sider, der læses, findes der statistik på, og de mest populære er den tilbagevendende julekonkurrence i december.
Link til direktions-referaterne:
Link til forsiden af intranettet:
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.