
KØBENHAVN: SF's Københavns- teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal roser regeringen for at fremrykke 4 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renoveringer af almene boliger. Men borgmesteren stiller nu krav om, at regeringen skal give kommunerne ret til at stille krav om sociale klausuler i forbindelse med projekterne. Det er ikke muligt i dag.
- De mange renoveringsmilliarder kommer ikke de unge i uddannelse til gode. Det er vanvittigt, når mange unge står uden praktikpladser. Hvis regeringen virkelig ønsker at løfte uddannelsesniveauet, skal de give kommunerne ret til at stille krav sociale klausuler i forbindelse med disse renoveringsprojekter, siger Ayfer Baykal.
Hun vurderer, at de ekstra renoveringsmidler vil skabe flere tusinde ekstra arbejdspladser - og potentielt praktikpladser for 138 praktikanter.
Københavns Borgerrepræsentation besluttede i sommeren 2010 at stille krav om beskæftigelse af lærlinge ved egnede udbud af kommunale arbejder. En evaluering har vist, at der siden sommeren 2010 og frem til december 2011 ved udbud af kommunale arbejder, er stillet krav om sociale klausuler i forbindelse med 15 kontrakter, primært bygge- og anlægsopgaver, til en samlet kontraktværdi af ca. 1,6 milliarder kr. Disse 15 kontrakter indeholdt krav om beskæftigelse af 55 årsværk praktikanter.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.