En stor del af landets borgmestre er parate til at udlicitere flere velfærdsopgaver til private virksomheder - og i mange tilfælde handler det om at spare penge. Børsen har foretaget en rundspørge blandt landets borgmestre, som 45 har svaret på. Heraf tilkendegiver 35 borgmestre, at de ønsker at øge udliciteringen i løbet af de næste fire år set i forhold til de seneste fire år.
28 af de 35 borgmestre svarer, at de primært vil udlicitere for at spare penge, skriver Børsen.
- Der er trange tider i kommunerne. Det gør, at de er nødt til at komme hele vejen rundt for at se, hvor der er noget at hente, siger formand for KL Martin Damm (V), der også er borgmester i Kalundborg, til Børsen.
Blandt de borgmestre, der i løbet af de næste par år vil sætte skub i udliciteringen, er Haderslevs borgmester, Hans Peter Geil (V).
- Vi har skrevet det ind i vores udbudspolitik omkring konkurrenceudsættelse. Det er endda med enighed i byrådet på nær Enhedslisten. Så vi har tænkt os at sætte turbo på, siger han til Børsen.
Ifølge avisen er det borgmestre på tværs af partiskel, der vil udlicitere mere. De fleste er dog skeptiske over for at udlicitere bløde områder som ældrepleje.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.