BORNHOLM: Fire nye brandbiler skal efter planen rykke ind på brandstationer i Rønne og Nexø i 2023. Således har Bornholms Regionskommune i budgettet for 2022 afsat i alt 10,5 mio. kr. til en autosprøjte og tre tankvogne til brandstationerne, som drives af Falck, men som altså bruger kommunens kørertøjer, skriver Beredskabsinfo.dk.
De nye køretøjer skal leases for en tyveårig periode igennem Kommuneleasing. Kommunen har fået et prisoverslag på 0,57 mio. kr. per år fra Kommuneleasing, hvilket gør aftalen 0,41 mio. kr. dyrere end den nuværende. På trods af ambitioner om at kommunens køretøjer i størst muligt omfang skal være elkøretøjer, og sådanne muligheder findes inden for brandbiler, ønsker kommunen at se bort fra den købsmulighed, da der på nuværende tidspunkt kun findes prototyper.
"Administrationen gør opmærksom på, at et køb af en prototype indebærer en vis risiko i forhold til sikker drift. Et lille og derved ret sårbart beredskab har ikke som større beredskaber mulighed for at indsætte et andet køretøj ved nedbrud. Samlet set kan administrationen derfor ikke anbefale at der på nuværende tidspunkt indkøbes en eldrevet automobilsprøjte”, skriver kommunen om beslutningen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.