Forsvaret tilføres 143 milliarder kroner over de næste ti år, så Danmark fra 2030 opfylder et fælles mål i Nato for forsvarsinvesteringer. Det er overskrifterne i et forsvarsforlig, som et bredt flertal med 10 af Folketingets 12 partier har indgået onsdag aften.
Der er tale om en tiårig rammeaftale. Det betyder, at økonomien fastlægges for det næste årti, mens beslutninger om konkrete investeringer i militært isenkram og meget andet er udsat til senere. Denne anderledes tilgang til et forsvarsforlig er af regeringen blevet begrundet med, at forventningerne fra forsvarsalliancen Nato hele tiden ændrer sig, og samtidig sker den teknologiske udvikling hurtigt.
Delaftaler med konkret indhold skal indgås fra efteråret 2023 og frem. Men der skal bl.a. investeres i nyt udstyr og renoveres kaserner. I fremgår det, at man skal undersøge muligheden for, at lokale, mindre virksomheder og håndværkere kommer til at bidrage til renovering af de nedslidte kasserner.
Med i aftalen er SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Kun Enhedslisten og Alternativet er ikke med. De to partier var ikke inviteret med til forhandlingerne, da de ikke ønsker at øge Danmarks forsvarsbudget til to procent af bruttonationalproduktet (bnp), som er et fælles Nato-mål.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.