
BRØNDERSLEV: Økonomiudvalget og borgmester Lene Hansen (S) er mest stemt for fremover at indføre krav om et bestemt antal lærlinge- og praktikpladser ved de største byggeprojekter i kommunen. Dermed peger pilen også i Brønderslev i retningen af sociale klausuler til ærgrelse for byggeriets arbejdsgivere, der kæmper for at overbevise landets kommuner om, at såkaldte partnerskabsaftaler er bedre.
- Det er muligt, partnerskabs-aftaler er en idé, men jeg kender dem ikke og er ret uafklaret, siger Lene Hansen. Hun afventer et møde mellem kommunens byggesagsafdeling og Dansk Byggeri.
Fraråder sociale klausuler
Dansk Byggeri fraråder brugen af sociale klausuler, fordi de er bureaukratiske og gør det svært for virksomheden at planlægge arbejdet. Derfor anbefaler Dansk Byggeri, at kommunerne i stedet indgår partnerskabsaftaler, hvor kommunen, erhvervsskolerne og Dansk Byggeri samarbejder om af frivillighedens vej at finde praktikpladser til flere unge.
Men økonomidvalget vedtog i sidste uge, at bede forvaltningen arbejde videre med en plan om at indføre fire forskellige typer af betemmelser for byggeprojekter i kommunen, en model der minder om Aalborg Kommunes fremgangsmåde. Det vil betyde, at kun ved de største projekter, som fx byggeri af et nye plejehjem, vil der blive stillet detaljerede krav om overholdelse af danske overenskomster, kædeansvar, social ansvarlighed og et bestemt antal lærlinge- og praktikpladser.
Vil undgå bureaukrati
- Økonomiudvalget har sagt, at vi ikke ønsker et bureaukratisk helvede bygget op. Det skal være sådan, at de mindre virksomheder, som vi har flest af i kommunen, ikke bliver forhindret, siger borgmesteren.
Derfor arbejder kommunen også videre med modellen med sociale klausuler på de største projekter, mens små projekter friholdes for den slags krav.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.