DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Buskonkurs i Hjørring rammer skolekørsel og bybusser

KORT NYT23. MAJ 2018 6.19

HJØRRING: Busselskabet Hjørring Citybus er erklæret konkurs af Skifteretten i Hjørring. Det er sket efter at selskabet selv indgav konkursbegæring.

Konkursen berører i alt 39 nordjyske busruter, som Hjørring Citybus har kørt for Nordjyllands Trafikselskab. En del af ruterne er lokalruter, som først og fremmest har kørt med skolebørn, men også Frederikshavns Bybusser er ramt.

Nordjyllands Trafikselskab 'arbejder hårdt på at få lavet aftaler med nye vognmænd, men med så kort varsel kan det nok ikke helt undgås, at der vil være aflyste ture imellem', skriver selskabet på Facebook. Hjørring Citybus gjorde sig negativt bemærket sidste sommer, da flere af selskabets busser fik klippet nummerpladerne under fodboldturneringen Dana Cup.

mk