KØBENHAVN: Formanden for den københavnske bycykelfond, Frederiksberg-byrådsmedlemmet Nikolaj Bøgh (K), har trukket sig fra formandsposten efter en læk af en sms-korrespondance med direktør Torben Aagaard fra fondens leverandør Gobike, skriver Finans.
I sms'erne kritiserede Nikolaj Bøgh blandt andet fondens direktør Tina Füssel for illoyalitet, begrundet i at formand og direktør var uenige om fonden skulle hjælpe Gobike til overlevelse eller ej. Fonden endte med ikke at tro på firmaets redningsplan, og efter at Gobike blev erklæret konkurs i sidste uge har bycykelfonden arbejdet på selv at overtage driften, som det hidtil er lykkedes at opretholde på trods af konkursen.
Nikolaj Bøgh erstattes som bestyrelsesformand for bycykelfonden af bestyrelsesmedlem og borgerrepræsentant Niels E. Bjerrum (S), oplyser sidstnævnte selv.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.