
HOLBÆK: Når man i fremtiden søger om byggetilladelse i Holbæk Kommune, vil afregningen ske per time plus gebyr ved opstart og afslutning. Timeprisen bliver 694 kr. Det fortæller kommunen. Tidligere betalte man en pris for forskellige typer af byggeprojekter, og kommunen forventer ikke at tjene mere på den nye afregningsform.
Prisen for en byggesag forventes ikke at ændre sig markant for de enkelte bygherrer. Men en af fordelene ved den nye form for afregning er, at bygherrerne vil opleve en tilskyndelse til at indlevere grundigt forberedte sager.
- Desværre ser vi nogle gange, at ansøgningerne er mangelfulde og vi skal efterspørge ekstra materiale. Med timeafregningen kommer det til at koste mere i kroner og ører, og derfor forventer jeg også, at den nye afregning vil føre til en kortere sagsbehandlingstid, siger John Harpøth (DF), der er formand for Udvalget for Klima og Miljø.
Holbæk Kommune har længe arbejdet med en nedbringelse af sagsbehandlingstiden på byggesager, og har gjort markante fremskridt. I 2009 tog det således 122 dage fra kommunen modtog en ansøgning, til sagen kunne afgøres. I 2012 tog det kun 42 dage.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.