
En ny analyse fra tænketanken CEPOS giver indsigt i de mekanismer, der ligger til grund for udviklingen og spredningen i kommunernes udlicitering inden for ældreområdet.
- I 2010 udliciterede kommunerne generelt flere opgaver på ældreområdet end i 2001. Min analyse viser, at denne vækst i udliciteringen primært har været drevet af geografisk nærhed, mens partipolitik modsat har bremset udliciteringen. Hvorvidt kommunerne er villige til at udlicitere opgaverne på ældreområdet handler nemlig både om, hvorvidt deres nabokommuner gør det, og hvorvidt kommunerne traditionelt er blå eller røde. Særligt er det kommuner med et stabilt blåt flertal, som udliciterer flest opgaver, hvor Gribskov Kommune ligger i spidsen med en udliciteringsgrad på 42 pct., siger chefkonsulent i CEPOS, Mia Amalie Holstein.
- Undersøgelsen viser også, at kommunernes udbudspraksis smitter. Kommunerne lader sig nemlig inspirere til at udlicitere, hvis deres nabokommune året før udliciterede mere end dem selv. Men som noget helt nyt viser min analyse også, at smitten er politisk betinget, hvilket betyder, at blå kommuner kun lader sig smitte af andre blå kommuner, mens røde kommuner kun lader sig smitte af andre røde kommuner. Kommunernes udbudspraksis på ældreområdet er altså i høj grad partipolitisk funderet, og hviler således i høj grad på en partipolitisk beslutning og ikke et hensyn til økonomien, fastslår chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
Notatet bygger på data indhentet for perioden 2001-2010 og dækker både over opgaver forbundet med plejecentre, hjemmehjælp og hjælp til handikappede.
Læs hele undersøgelsen på www.cepos.dk
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.