GLADSAXE: Med det cirkulære byggeri af Børnehuset Svanen har Gladsaxe Kommune sikret sig Bæredygtighedsprisen ved Building Awards 2022. Prisen blev givet på grund af byggeriets bæredygtige tilgang med genanvendte byggematerialer. Om vinderen sagde juryen blandt andet:
- Alle taler om genanvendelse og cirkulær økonomi i byggeriet – de gør noget ved det. Det er et projekt, der fortjener stor anerkendelse, ikke kun i Danmark men over hele verden, for sin konsekvente brug af materialevurdering, nænsom nedrivning, opmagasinering – og til sidst massiv genanvendelse af byggematerialerne, oplyser Gladsaxe Kommune i en pressemeddelelse.
Gladsaxe Kommune har fokus på bæredygtigt byggeri. Således har byrådet besluttet, at alle nye børnehuse skal være svanemærkede byggerier. Med Børnehuset Svanen gik kommunen skridtet videre ved også at bygge cirkulært. En stor del af materialet til Børnehuset Svanen kom således fra en tidligere skole i kommunen. Ved byggeriets start var Børnehuset Svanen det første cirkulære børnehus i verden.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.