Det belaster miljøet, hver gange det offentlige bygger nye institutioner eller køber varer ind til skoler eller plejehjem. Siden starten af året har kommunerne kunnet få et bedre indblik i hvor meget CO2 de udleder på baggrund af deres indkøb, og forbruget sammenlignes med resten af landet.
Med udgangspunkt i kommunernes indkøbsdata og på baggrund af en fællesoffentlige metode udarbejdet af Energistyrelsen og Økonomistyrelsen har SKI beregnet kommunernes udledning via indkøb, oplyser det offentlige indkøbsselskab i en meddelelse.
Rapporterne er et nyt og vigtigt redskab for kommunerne til at arbejde med den bæredygtige omstilling – et redskab, der er stor efterspørgsel på i kommunerne, fortæller SKI’s økonomidirektør Jonas Klinting:
- Tallene har bestemt deres begrænsninger. Men klimaet venter ikke på perfekte data, og vi må ikke lade det perfekte blive det godes værste fjende. De danske kommuner vil gerne bidrage til at reducere det danske CO2-aftryk, men de efterspørger viden om, hvor de skal sætte ind. Her kan rapporterne gøre en forskel. For selvom data ikke er perfekt, er det alligevel lidt af et kvantespring i forhold til, hvor vi var før, siger han.
Selvom der er mange begrænsninger og forbehold, som er vigtige at tage, er CO2-rapporterne stadigt et brugbart redskab. Det understreger Katrine Pape Huldahl, der er chef for CSR og bæredygtighed i SKI.
- Rapporterne giver kommunerne en indikation af de kategorier, hvor de udleder mest og måske derfor har det største reduktionspotentiale. Både ved at synliggøre klimaaftrykket fra indkøbet fordelt på de enkelte kategorier og ved at sammenholde klimaaftrykket pr. borger med andre kommuner eller landsgennemsnittet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.