
HEDENSTED: Et af de mere alternative forslag til energibesparelser handler om at genbruge den varme, som opstår, når computere skal afkøles.
- På Hedensted rådhus står de centrale computere, som styrer alle kommunens it-systemer. De afgiver så meget varme, at det kan hjælpe med at opvarme rådhuset i fyringsperioden. Ved at kanalisere varmen ind i huset i stedet for ud til gråspurvene sparer vi markant på rådhusets varmeregning, siger Niels Abildsten fra kommunens interne bygningsafdeling.
En samlet energiinvestering på 5 mio. kr. med mange forkellige tiltag kan give årlig besparelse på 1,2 mio. kr.
- Som kommunens største virksomhed skal vi gå front på energiområdet, og det kan vi gøre med denne markante investering, som gavner både miljøet og økonomien. Jeg er meget tilfreds med forslaget og tror, at vi på sigt kan gå endnu længere. Det kan eksempelvis blive spændende at følge forsøget med solceller, som mange af vores institutioner efterspørger, siger borgmester Kirsten Terkilsen (V).
Forslaget om en investering på 5 mio. kr. omfatter desuden nye centralvarmepumper, udskiftning til vandbesparende toiletter, energibesparende belysning, rørisolering samt en form for filter på alle vandhaner, som giver mere ilt i vandet, når det løber ud af hanen. Dette giver markante besparelser på mængden af vand.
For at blive klogere på brugen af alternativ energi foreslås det desuden at montere solceller på en skole. Hvis erfaringerne bliver gode, skal denne energiform udbredes til andre kommunale bygninger.
Tiltagene vil reducere kommunens udledning af Co2 med 170 ton om året, hvilket svarer til 13 husstandes forbrug.
Det er kommunens egen bygningsafdeling, der har gennemgået bygningerne og lavet forslag til besparelser.
Økonomiudvalget behandler forslaget om energiinvesteringen den 20. august.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.