Den erhvervsdrivende fond Copenhagen Capacity, der i samarbejde med virksomheder, erhvervshuse, klynger og andre aktører i hele landet arbejder for at tiltrække internationale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter til dansk erhvervsliv, udvider sit engagement.
Fremover får Copenhagen Capacity således en permanent medarbejder på Sydsjælland. Forventningen er, at dette vil bidrage til at styrke samarbejdet med de lokale erhvervs- og vidensmiljøer yderligere og gøre Copenhagen Capacity endnu bedre til at tiltrække udenlandske virksomheder til kommuner uden for hovedstadsområdet.
- Jeg er meget glad for, at vi nu får en medarbejder på Sydsjælland. Det er et område, som har nogle stærke faglige miljøer inden for blandt andet logistikområdet og grøn omstilling, som vi glæder os til at samarbejde endnu tættere med. Det vil være en stor fordel i vores vigtige arbejde med at tiltrække internationale virksomheder til hele Østdanmark, at vi er repræsenteret lokalt på det sydlige Sjælland, udtaler Asbjørn Overgaard, der er adm. direktør for Copenhagen Capacity i en pressemeddelelse.
Copenhagen Capacity søger lige nu er en medarbejder, der med base på Sydsjælland vil få til opgave at tage internationale investorer i hånden og hjælpe dem gennem hele processen, der skal føre til etablering i en af de sjællandske kommuner. Derfor søger man en medarbejder med stort kendskab til videns- og vækstmiljøerne i Region Sjælland, og som formår at skabe et tæt og fortroligt samarbejde med kommunerne.
Copenhagen Capacity blev dannet i 1994 af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt. I dag er organisationen finansieret af offentlige aktører og mindre private bidrag. Organisationen ledes af en bestyrelse af politikere og forretningsfolk fra virksomheder i Østdanmark.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.