Rådgivningsvirksomheden Cowi skifter ud i topledelsen. Således siger virksomheden om en måned farvel til sin administrerende direktør gennem de seneste 14 år, Lars-Peter Søbye. Afløseren er fundet internt i form af Jens Højgaard Christoffersen. Der har igennem de seneste to et halv år har været medlem af Cowis direktion som Group Chief Business Development Officer og har arbejdet i Cowi siden 1995.
- Med Future-Now, vores nye strategi, fremstår COWI som en strømlinet virksomhed og som en ledende profil inden for den grønne omstilling. Det er derfor det helt rigtige tidspunkt for Lars-Peter at give stafetten videre, og især til Jens Højgaard Christoffersen, som er en visionær og kundeorienteret Cowi-mand helt ind i sjælen., udtaler Jukka Pertola, bestyrelsesformand for Cowi.
Jens Højgaard Christoffersen glæder sig til de nye udfordringer.
- Jeg er naturligvis stolt over at få muligheden for at stå i spidsen for COWI, men samtidig også meget ydmyg. COWI har en vigtig rolle i at rådgive vores kunder om, hvordan de kommer hurtigt og sikkert gennem den grønne omstilling, og dermed sikre, at vores verden bliver mere bæredygtig. Denne transformation af samfundet kan kun ske i et samarbejde med kunder, partnere og offentlige myndigheder, siger den kommende direktør.
Fratrædende direktør bliver som rådgiver
Han bliver dog ikke ladt alene, da hans forgænger Lars-Peter Søbye i det kommende år fungere som særlig rådgiver for direktionen samt hjælpe med at færdiggøre udvalgte opgaver. Det bliver dog naturligt nok på mindre basis, da valget om at stoppe som direktør skyldes en lyst til at hellige sig bestyrelsesarbejde og for at få mere tid med familien.
- Man skal som sagt stoppe, mens legen er god, og det er nu for mig. Vi har lanceret en ny strategi, som medarbejdere og kunder har taget til sig, siger Lars-Peter Søbye.
Cowis koncerndirektion vil fra 1. oktober bestå af Jens Højgaard Christoffersen (Group CEO), Natalie Shaverdian Riise-Knudsen (Group CFO) og Rasmus Ødum (Group COO). Derudover skal der findes en afløser, der kan overtage Jens’ nuværende plads i direktionen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.