Den grønne omstilling har taget fart i 2022. Øget fokus på klimatilpasninger og ikke mindst vestlige regeringers ambitioner om at frigøre Vesten fra russisk energiforsyning og fossile brændstoffer har påvirket Cowis regnskab i første halvår positivt.
Der har således været høj aktivitet i alle koncernens kerneområder, men arkitektforretningen er mærket af udfordrende markedsforhold, oplyser virksomheden i en meddelelese.
I alt er omsætningen steget med 300 mio. kr. til 3.635 mio. kr.. EBIT er steget med 20 mio. kr. til 205 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år, mens EBIT-marginen på 5,6 pct. var på niveau med samme periode i 2021.
- Vi er tilfredse med, at vi har formået at skabe vækst i vores forretning på trods af svære markedsforhold. Det viser, hvor robust vores forretning er, og især hvor godt vores nye strategi matcher udviklingen og ikke mindst kundernes behov for hjælp til den grønne omstilling, siger Lars-Peter Søbye, der er CEO for Cowi-koncernen.
Væsten har bl.a. ført til at virksomheden ar vokset med 300 medarbejdere, så virksomheden nu beskæftiger over 7.100.
Ordrebeholdning på 5,1 mia. kr.
Som led i en ny strategi om udelukkende at være drevet af bæredygtige projekter inden for 3-5 år valgte Cowi allerede i begyndelsen af året at takke nej til deltagelse i fossile projekter. Alligevel kan virksomheden notere sig en stærk ordrebeholdning på 5,1 mia. kr., som virksomheden ikke forventer, at en kommende recession vil påvirke forretningen markant.
- Vi udfører typisk planlægning og design på projekter, og disse typer opgaver forventer vi ikke bliver påvirket på den korte bane. Det er meget lidt sandsynligt, at denne del af projekterne vil blive berørt, da det vil være dyrt at stoppe denne del af arbejdet, fordi det vil forsinke projekterne med mange år. Derimod forventer vi, at selve anlægsarbejdet kan blive påvirket grundet de stigende råvarepriser og problemer i forsyningskæderne, siger Lars-Peter Søbye.
Cowi har i første halvår vundet flere store projekter bådei. Danmark og udlandet. I Danmark er virksomheden bl.a. levet valgt som totalrådgiver på to motorvejsprojekter ved hhv. Kolding og Randers. Begge projekter er en del af Infrastrukturplan 2035..
I udlandet skal virksomheden bl.a. projektere fundamenterne til havvindmølleprojekterne Empire Wind 1 og 2 samt Beacon Wind ud for New Yorks kyst for et joint venture mellem Equinor og bp. I Sverige har Cowi vundet en opgave som bygherreingeniør i den første fase af et CO2-fangst og -lagringsprojekt (CCS) for Skellefteå Kraft.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.