Den danske rådgivervirksomhed Cowi har vundet et EU-udbud om en rammeaftale, som betyder, at virksomheden i de kommende år skal være fast rådgiver for Tårnby Forsyning.
Målet med udbuddet for Tårnby Forsyning har været at hente teknisk rådgivning og bistand i at rulle fjernvarmen ud i de kommende år. I alt havde tre rådgivervirksomheder budt på rammeaftalen, og det var Cowi som leverede det bedste bud, oplyser forsyningsselskabet i en meddelelse.
Derfor kan Cowi og Tårnby Forsyning nu indlede et parløb, som for alvor skal være med til at sætte fart på fjernvarmeudrulningen. Helt konkret betyder rammeaftalen, at Cowi kommer til at stille med et fast rådgiverhold, som Tårnby Forsyning kan trække på – både når det handler om planlægning og projektering, men også i forhold til at bidrage med byggeledelse, når først entreprenørmaskinerne går i jorden ude på vejene.
- Vi glæder os til samarbejdet med Cowi. Opgaven med at levere fjernvarme til borgerne er en stor og vigtig opgave med enorm værdi – både for den enkelte borger men også for samfundet som helhed. Derfor er vi glade for, at vi har fået en erfaren rådgivervirksomhed som Cowi med ombord, siger direktør hos Tårnby Forsyning, Raymond Skaarup.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.