
Danmark sikrer sig 3,9 millioner ekstra doser af coronavaccinen fra Pfizer og BioNTech, efter at EU har indgået en ny aftale om flere doser. Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.
En 'væsentlig' del af doserne forventes at blive modtaget i løbet af andet kvartal i 2021, skriver Magnus Heunicke.
- Det betyder, at vi kan vaccinere flere allerede i løbet af foråret.
Tidligere fredag offentliggjorde EU en ny aftale med producenterne Pfizer og BioNTech om køb af yderligere 300 millioner doser. Her skal 75 millioner af doserne leveres i andet kvartal.
Det er af denne pulje, at Danmark har sikret sig yderligere 3,9 millioner doser af coronavaccinen.
Moderna-vaccinen godkendt denne uge
Torsdag var foreløbigt 1,41 pct. af befolkningen i Danmark blevet vaccineret med det første stik. Fredag forventes alle plejehjemsbeboere, der ønsker en vaccine, at være vaccineret.
EU-Kommissionen har i denne uge godkendt endnu en vaccine. Den er produceret af amerikanske Moderna. Den er endnu ikke taget i brug, men det forventes at ske meget snart.
Med de to forskellige vacciner vil EU-landene have nok til at vaccinere i alt 380 millioner mennesker. Det svarer til 85 pct. af EU's befolkning.
EU indgår aftale med Pfizer og BioNTech om køb af ekstra 300 millioner vacciner. Danmark har sikret sig 3,9 mio. af doserne, som vi forventer at modtage en væsentlig del af i andet kvartal. Betyder at vi kan vaccinere flere allerede i løbet af foråret ???? #COVID19dk #sundpol
— Magnus Heunicke (@Heunicke) January 8, 2021
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.