Danmark er klar med den 20. donationspakke til Ukraine. Den seneste er på cirka 783 mio. kr., oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse, og pengene skal blandt andet gå til køb af nyt militært udstyr. Det står klart efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget mandag.
- Det er afgørende, at Danmark fortsætter med at støtte Ukraine, så de er i stand til at forsvare sig. Denne 20. militære støttepakke er sat sammen på baggrund af Ukraines ønsker og behov og skal støtte Ukraine både på kort sigt og i de kommende år, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen.
Forsvarsministeriet kan "af operative og sikkerhedsmæssige hensyn" ikke gå i detaljer med indholdet af donationspakken. Pengene kommer fra Ukrainefonden, hvor der i årene 2023-2028 er afsat knap 65 mia. kr. til at støtte Ukraine militært. Af det beløb er lidt over 46 milliarder kroner allerede afsat til donationer og investeringer i perioden.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) hæfter sig ved, at Danmark er en stor støtte i Ukraines kamp mod Rusland.
- I dag tager vi så endnu et skridt med 20. militære donationspakke, der vil give Ukraine højt efterspurgt militært materiel, som vil gøre en forskel mod Ruslands aggressionskrig, siger Løkke i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.