Betaling af elregningen, køb af nye sko eller hygge med den seneste film på Netflix. Uanset om det er til fornøjelse eller praktiske ting, så er internettet ofte vejen frem. Det har det danske samfund opdaget.
I EU's nye digitale indeks, som EU-Kommissionen præsenterer tirsdag, scorer Danmark nemlig topkarakter og ligger som nummer et ud af de 28 medlemslande.
I digital præstationsevne får Danmark 0,68 point med et som højst mulige score. Lige efter følger vores naboland Sverige sammen med Finland og Holland. De fire lande bliver tilsammen kaldt de 'højeffektive lande'.
Nummer ét til digitale offentlige tjenester
For Danmark er det blandt andet vores avancerede brug af digitale offentlige tjenester samt e-sundhed, der gør, at vi ligger højt på den digitale rangliste.
Eksempelvis udveksler 92 pct. af de praktiserende læger medicinske oplysninger elektronisk. Mens 69 pct. af internetbrugere sender blanketter til de offentlige myndigheder via internettet.
Men ligeså almindeligt det er for danskerne at anmelde flytning til borgerservice, ligeså fremmed er det i andre lande. Det er eksempelvis kun seks pct. af rumænerne, der prøvet at udfylde en blanket online og sende til myndighederne.
21 procentpoint over gennemsnittet
En af konklusionerne i indekset er imidlertid også, at digital erfaring afhænger af, om du eksempelvis bor i Rom, Paris eller Riga. Rumænien indtager imidlertid pladsen som bundskraber med en score på 0,31 kun lige overgået af Bulgarien.
Gennemsnittet for alle EU-medlemslandene ligger på 0,47 point, og det er 75 pct. af europæerne, der jævnligt bruger internettet.
EU-Kommissionens digitale indeks er et indeks over digital økonomi og det digitale samfund.
Her kan du se, hvordan alle medlemslandene ligger:
* 1. Danmark: 0,68
* 2. Sverige: 0,66
* 3. Holland: 0,63
* 4. Finland: 0,62
* 5. Belgien: 0,59
* 6. Storbritannien: 0,55
* 7. Estland: 0,54
* 8. Luxembourg: 0,53
* 9. Irland: 0,52
* 10. Tyskland: 0,51
* 11. Litauen: 0,50
* 12. Spanien: 0,49
* 13. Østrig: 0,48
* 14. Frankrig: 0,48
* 15. Malta: 0,48
* EU: 0,47
* 16. Portugal: 0,46
* 17. Tjekkiet: 0,46
* 18. Letland: 0,43
* 19. Slovenien: 0,41
* 20. Ungarn: 0,41
* 21. Slovakiet: 0,40
* 22. Cypern: 0,39
* 23. Polen: 0,38
* 24. Kroatien: 0,37
* 25. Italien: 0,36
* 26. Grækenland: 0,36
* 27. Bulgarien: 0,33
* 28. Rumænien 0,31
Kilde: EU-Kommissionen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.