dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Danmark-Tyskland udvider med private samarbejder

Det interregionale samarbejde mellem Danmark og Tyskland udvider med private organisationer i den nye finansieringsperiode

SJÆLLAND / SYDDANMARK: Interreg Danmark-Tyskland går ind i en ny finansieringsperiode af samarbejdets projekter. Nu udvides samarbejdet med private virksomheder. Dermed er der lagt i ilden til et endnu stærkere samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse, skriver Die Schnelle Zeitung für Lübeck.

Det sker efter at 300 politikere, projektledere og andre interessenter deltog i en konference om Interreg-samarbejdet tirsdag i Lübeck. Et fremmøde, som formand for regionsrådet i Region Sjælland, Jens Stenbæk (V), læser som et udtryk for stor oprigtig interesse i det dansk-tyske samarbejde. Han understreger, at samarbejdet styrkes markant med den kommende Femernbælt-forbindelse, mens formand i Syddanmark, Carl Holst (V), især glæder sig over udvidelsen til at inddrage private virksomheder i det EU-støttede samarbejde:

- Det er kun ved at arbejde sammen, vi kan opnå mangfoldighed i konkrete og frugtbare projekter. Jeg regner med at se store strategiske projekter med synlige resultater, og personligt har jeg store forventninger til at private organisationer og virksomheder nu kan deltage i projekter. Hvis vi skal sikre vækst og udvikling i regionen, er det et vigtigt aspekt.

EU-regionaludvikling
Interreg Danmark-Tyskland er et samarbejdsprogram, som modtager 90 mio. euro fra Den Europæiske Fond til Regionaludvikling til at finansiere de mere end 100 projekter, der hører under samarbejdsprogrammet. Projekterne skal sikre vækst og beskæftigelse i grænseregioner. 11 tyske og danske partnere står bag programmet. Herunder fem kredse og fire kommuner i Schleswig-Holstein

I foråret kom det frem, at EU frem mod 2020 øger støtten til Interreg-samarbejderne markant. Samtidigt besluttede Region Syddanmark og Sjælland at øge samarbejdet. Det betød blandt andet, at Interreg Danmark-Tyskland har et budget på over en mia. kr. Heraf udgør de 90 mio. euro (ca. 675 mio. kr.) fra Den Europæiske Fond til Regionaludvikling langt størstedelen, mens f.eks. regionsrådet i Region Syddanmark stiller garantier for et beløb på ca. 169 mio. kr.

Bag programmet står 11 partnere fra Region Sjælland, Region Syddanmark, de tyske kredse Nordfriesland, Schleswig-Flensburg, Rendsburg-Eckernförde, Ostholstein og Plön samt byerne Kiel, Flensburg, Neumünster og Lübeck.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/danmark-tyskland-udvider-med-private-samarbejder

GDPR