
Udrulningen af Danmarks største fjernvarmeudvidelse er i fuld gang. Godt 39.000 nye fjernvarmekunder i Ballerup, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk vil blive konverteret fra fossilholdig naturgas eller olie til mere klimavenlig fjernvarmeproduktion.
I første del af projektet vil entreprenøren M.J. Eriksson benytte sig af fjernvarmerør af plast fremfor de traditionelle stålrør, som typisk anvendes til fjernvarme. De fjernvarmerør af plast, som skal benyttes kaldes PertFlextra. Systemet er så nyt, at det indtil nu blot er brugt i forskellige pilotprojekter og mindre områder, hvor Vestforbrænding udruller fjernvarme. Pilotprojekterne har dog vist så gode resultater, at Vestforbrændings ene totalentreprenør M. J. Eriksson altså har valgt at byde ind med denne type rør.
Det er første gang, at systemet benyttes i så stor skala som Vestforbrændings fjernvarmeprojekt, som omfatter i alt syv kommuner i Storkøbenhavn med behov for mere end 300 km nye fjernvarmerør.
- Med et projekt af denne størrelse er det vigtigt, at vi også forholder os til nye og mulige teknologier og materialer, som både kan lette arbejdsgange og sikre stabil økonomi i anlægsfasen, siger Anette Hejnfeldt Strandberg, som er sektionsleder i Vestforbrænding Fjernvarme.
Rør sparer tid og penge
PERT-røret er primært produceret i PE-plast, og der er flere fordele ved produktet. For det første sparer det tid, fordi anlægshastigheden kan øges. Det kan den, fordi plastrør er mere fleksible end stålrør, når der f.eks. skal laves bøjninger og de er langt hurtigere at samle i forhold til stålrør, som skal svejses. Og når anlægstiden bliver kortere, bliver anlægsprojektet billigere. Samtidig lever plastrøreren op til de standarder, som fjernvarmerør skal leve op til
Der er også nogle begrænsninger ved systemet, som Vestforbrænding er opmærksomme på. Et par eksempler er, at temperaturen i rørene skal holdes på maks. 90°C. og at størrelsen, dvs. diameteren har en maksimalstørrelse. Men, det har ingen betydning i de områder, hvor PERT-rørene skal lægges, for der vil temperaturen skulle være omkring 70°C.
- Vi ønsker at benyttes os af solide løsninger, der kan være med til at sikre, at Vestforbrændings store fjernvarmeudrulning bliver løst til aftalt tid, pris og kvalitet. Derfor er vi indtil videre begejstrede for at arbejde med plastrør, siger Anette Hejnfeldt Strandberg.
Kan den nye type rør af plast være med til at sikre en god hastighed på projektet, en fornuftig pris, høj kvalitet og et godt arbejdsmiljø, så vil brugen sandsynligvis blive udvidet til at omfatte kommende etaper og projekter.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.