
Hvis ikke de går i gang nu, så løber de tyske virksomheder med arbejdet og indtjeningen, lyder advarslen fra Dansk Byggeri:
- Der skal bruges alt fra toiletpapir til belysning i tunnelen og beton. Der er mange muligheder for små og mellemstore virksomheder, men alligevel er der forsvindende få, der har meldt sig på banen, og det kan komme til at koste både dem og Danmark dyrt, siger chefkonsulent Søren Lange Nielsen.
Han undrer sig over, at virksomheder på Lolland, Sjælland og Fyn ikke er længere fremme, når der er mulighed for at få nye opgaver i baghaven.
Sakker bagud
Byggeriet af Femern Bælt har et budget på 49,7 mia. kr., og selvom udfordringer med miljøgodkendelserne i Tyskland har udskudt byggeriet til 2015, så går prækvalifikationsprocessen i gang allerede 1. september og selve udbudsprocessen i gang i midten af maj næste år. Men de danske små og mellemstore virksomheder har tabt pusten og meldt sig ud af konkurrencen om at være med til at løse de mange opgaver, som byggeriet af Femern Bælt bringer med sig.
- Jeg er godt klar over, at de fleste har mere end nok i at overleve i dagligdagen, men det ændrer bare ikke på, at der her er behov for at tænke mere langsigtet. Det er ikke for sent endnu, men når vi kikker på den anden side af Femern Bælt, så er vi altså allerede bagud på point i forhold til de tyske virksomheder, og det bør vi rette op på, siger Søren Lange Nielsen.
Få fremmødte til matchmøder
Dansk Byggeri har deltaget i matchmøder, hvor virksomheder har mulighed for at melde sig på banen hos nye samarbejdspartnere, men hvor der nærmest ikke var nogen til stede. Og en simpel ting som at opgradere hjemmesiden, så udenlandske virksomheder kan læse, hvad de kan, det er de danske virksomheder heller ikke rigtig kommet i gang med.
- Det er jo langt fra kun byggeopgaver – der skal også leveres mad, adgangskontrol, kontorartikler, rengøring og så videre. Alene wc-papir til 2.000 mand i fem-seks år løber jo op i ret store mængder, så der er masser af leverancer, som virksomhederne kan byde ind på. De skal bare ud af starthullerne, inden det bliver for sent, siger Søren Lange Nielsen.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.