
KOLDING: Grøn vækst. Tilmed kæmpe vækst. Sådan er udsigterne kort og godt for fjernvarmeindustrien i Danmark, viser den nye rapport 'Fjernvarmeindustrien 2012' udgivet af Fjernvarmeindustrien.
Eksporten er trods den internationale krise steget med over 30 procent fra 2007 til 2011 og har rundet 5 milliarder kroner. Men virksomhederne melder om tredobling af eksporten, da ordrebøgerne fyldes mere og mere. Især på markeder som Rusland og Kina stiger efterspørgslen på teknologi, der kan udnytte spildvarme fra anden produktion og dermed reducere især forbruget af kul markant.
Konklusionerne er, at fjernvarmeindustrien i 2020 vil have skabt 4000 nye job, så branchen samlet vil beskæftige cirka 15.000. Samtidig vil eksporten af fjernvarmeteknologi, fjernkølingsteknologi og know-how stige til 15 milliarder kroner.
- Danmark er internationalt førende inden for fjernvarme og fjernkøling. Danske virksomheder har kæmpe succes på de internationale markeder, fordi vi kan levere helhedsløsninger, som er energibesparende og dermed sparer både CO2-udledning og omkostninger til brændsler, siger direktør Lars Hummelmose fra Fjernvarmeindustrien DBDH, der er eksportorganisationen for fjernvarme- og fjernkølingssektoren.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.