
KØGE: Det var fire spændende bud, som dommerkomiteen modtog, med samlet var det det valgte team, som kunne levere den bedste løsning. Dommerkomiteen lagde blandt andet vægt på følgende:
- Forslaget til udformning af Køge Nord Station er overordentligt spændende og repræsenterer en interessant udvikling af fremtidens stationsprojekt - som et anlæg der er skabt til bevægelse, omstigning og den korte pause.
- Forslaget er uhyre enkelt formet og vil blive et markant symbol på samspillet mellem trafikarterne og på sammenhænge mellem infrastrukturanlæg og byudvikling.
- Køge Nord bliver genvejen til København, ikke bare for os, der bor i Køge Kommune, men for store dele af Sjælland. Den nye station er startskuddet til en helt ny bydel i Køge Nord med både boliger og erhverv - og med gangbroen som et smukt og markant vartegn, siger borgmester Flemming Christensen (K).
Konkurrenceopgaven, som Banedanmark, DSB og Køge Kommune udskrev i foråret, gik ud på at komme med forslag til en ca. 200 m lang og ca. 6,5 m bred gangbro, som skal spænde over den kommende dobbeltsporede jernbane mellem København og Ringsted over Køge, Køge Bugt motorvejen og den eksisterende dobbeltsporede S-togslinje mellem Køge og Hillerød. Gangbroen har som formål at forbinde perronerne ved de to baner med en kort og naturlig passage, så passagererne nemt kan skifte mellem fjern- og regionaltog og S-tog. Broen skal af hensyn til komforten overdækkes og afskærmes samt forsynes med trapper og elevatorer til perronerne.
I tilknytning til stationen bygges i første omgang et parkeringsanlæg med i alt 900 pladser. Anlægget kan med tiden udvides til 2.700 pladser og udbygges med servicefunktioner, eksempelvis café og cykelsmed, til de rejsende.
Opgaven om byggeriet af Køge Nord Station bliver udbudt omkring årsskiftet i 2015/2016. Selve anlægsarbejdet påbegyndes i løbet af 2016, og stationen åbner i forbindelse med åbningen af den nye bane København-Ringsted i slutningen af 2018. Byggeriet ventes at koste omkring 150 mio. kr.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.