Den globale demografiske udvikling rummer et stort potentiale for ny eksport og vækst inden for sundheds- og velfærdsområdet.
Med stiftelsen af det offentlig-private markedsføringspartnerskab for sundheds- og velfærdsløsninger bliver der nu skabt en stærk platform for internationalt at markedsføre danske kompetencer indenfor sundheds- og velfærdsløsninger, lyder det fra Erhvervs- og Vækstministeriet.
Partnerne i velfærdskonsortiet er COWI, Danske Regioner, DI, Falck, KMD, Region Syddanmark, Systematic, samt Fonden til Markedsføring af Danmark, repræsenteret ved Erhvervs- og Vækstministeriet, Udenrigsministeriet, samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Del i glabalt marked
Partnerne går sammen om at øge omverdenens kendskab til de danske styrkepositioner inden for sundheds- og velfærdsområdet, og herigennem gøde jorden for ny vækst, eksport og udenlandske investeringer inden for sundheds- og velfærdsområdet.
- Der vil i de kommende år være stigende global efterspørgsel efter sundheds- og velfærdsløsninger, hvor Danmark har viden og kompetencer at byde ind med. Det er en udvikling, som kan skabe grundlag for nye erhvervsaktiviteter og nye arbejdspladser i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi nu etablerer et offentlig-privat partnerskab om markedsføring af danske styrker og kompetencer på området, så vi kan få del i de globale markedsandele, siger erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF).
Sundheds- og Velfærdskonsortiet har til opgave at:
- skabe en fælles, slagkraftig fortælling, der samler de mange, men spredte succeshistorier om danske sundheds- og velfærdsløsninger,
- understøtte og udvikle projekter, der målrettet placerer Danmark på verdenskortet som et land i den absolutte elite inden for innovative og effektive sundheds- og velfærdsløsninger, fungere som et internationalt udstillingsvindue for initiativer på området,
- eksponere danske styrker på sundheds- og velfærdsområdet og sikre samarbejde med offentlige og private parter herom,
- bane vejen for ny eksport og udenlandske investeringer gennem øget internationalt kendskab til danske kompetencer, samt facilitere kontakter og netværk mellem udenlandske beslutningstagere og danske virksomheder, demonstrationsfaciliteter m.m.
Målgrupperne for indsatsen er:udenlandske beslutningstagere, meningsdannere og ressourcepersoner inden for sundheds- og velfærdsområdet (virksomheder, privathospitaler, leverandører, offentlige indkøbere, forskere og branchefolk), international presse og medier
Indsatsen prioriteres mod:
Lande med særligt eksport- og investeringspotentiale ift. den nye 'Silver Economy' i OECD-landene og vækstmarkederne i BRIK-landene og Next 11.
Eksisterende eksportmarkeder som Sverige, Tyskland, Storbritannien, USA, Canada og Australien.
Sekretariatet for Sundheds- og Velfærdskonsortiet placeres i Odense.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.