Inden for de seneste tre måneder har 92 pct. af den danske befolkning i aldersgruppen 65-74 år brugt internettet. Dermed er de danske ældre de mest digitale i EU. EU-gennemsnittet ligger på 56 pct. for de 28 lande.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der også viser, at bare hver 16. i samme aldersgruppe aldrig har brugt internettet. I Grækenland gælder det tre ud af fire. Udviklingen i Danmark har været markant de sidste ti år, hvor andelen, der aldrig har brugt internettet, er faldet fra 44 pct. til seks, mens 52 pct. havde brugt internettet inden for tre måneder for ti år siden.
Udviklingen i de danske ældres brug følger også tendensen til, at blandt andre kommuner i stigende grad sender informationer med digital post, gennemfører lægekonsultationer over skype eller rykker hjemmetræning over på iPad'en.
Den ældre befolkningsgruppe er særligt gode til email og netbank og ligger foran resten af EU, oplyser Danmarks Statistik. I toppen ligger også Holland, Sverige, Luxembourg og Storbritannien.
Tallene gælder 65-74-årige, da det er den aldersgruppe, der findes sammenlignelige tal for på tværs af EU-landene.
ibs
Find flere tal hos Danmarks Statistik.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.