Som forældre til teenagebørn føles det ofte som om, at computeren og iPad'en er vokset sammen med deres krop. Ny forskning viser da også, at danske 8. klasseelever er skrappe på computeren og er i toppen i en ny international undersøgelse, ICILS 2013, der sammenligner elevers computer- og informationskompetencer i mere end 20 lande. Men myten om fødte superbrugere holder ikke. Eleverne er skrappe til det basale, men ikke alle børn har styr på computere, og ikke alle har brugt dem, siden de var små.
- Danske elever har generelt meget lang erfaring med at bruge computere, og de oplever, at de bliver brugt meget i skolen i forhold til eleverne i de andre deltagende lande, siger Jeppe Bundsgaard, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) og leder af den danske del af undersøgelsen.
- Samtidig er de danske lærere blandt dem, der i størst omfang integrerer it i den daglige undervisning. Det går således godt med integrationen af it i undervisningen i Danmark.
Men selv om de danske elever samlet set ligger i toppen af undersøgelsen, kniber det med den mere avancerede brug af computere.
- De er langt fra forestillingen om den digitale indfødte, der med nærmest medfødte evner mestrer internettet. Langt den største gruppe af eleverne kan forholdsvis simple tekniske ting og lave digitale produkter, men det er ikke specielt kompetente produkter, siger Jeppe Bundsgaard.
Evaluering halter
En tredjedel af eleverne er gode til bredere informationssøgning og begyndende kritisk opmærksomhed.
- Blot to pct. af de danske elever kan kontrollere og evaluere kilder på internettet og gennemskue de kommercielle interesser, som informationer ofte er forbundet med, siger Jeppe Bundsgaard.
Og i den digitale tidsalder er kildekritik og informationssøgning vigtigere end nogensinde.
- Om fem år laver vi den samme undersøgelse, og forhåbentlig er undervisningen blevet mere undersøgende og samarbejdende til den tid.
Man har tidligere frygtet, at computeren skaber et A- og et B-hold, men der er tilsyneladende ingen digital kløft målt på antallet af udstyr i hjemmene.
- Vi kan stadig se en digital kløft på elevernes kompetencer, og det er en kløft, der er socioøkonomisk betinget. Desuden er der stadig grupper af børn - både drenge og piger - der ikke synes, de er særligt gode til it, og mange interesserer sig ikke videre for computere, siger han.
Knap 1800 danske 8. klasseelever deltog ligesom børn i 20 andre lande i 2013 i den første internationale undersøgelse af skolebørns computer- og informationskompetence (ICILS).
* Danske elever ligger i den øverste tredjedel med en score på 542 af de deltagende lande i undersøgelsen.
* Eleverne ligger på statistisk samme niveau som elever fra Australien, Polen, Norge, Sydkorea og Holland samt elever fra den canadiske provins Ontario. Kun elever fra Tjekkiet ligger højere. De danske elever ligger i gennemsnit højere end eleverne fra en række andre europæiske lande som Tyskland, Slovakiet, Slovenien, Litauen og Schweiz.
* Spredningen på danske elevers CIK-score hører til blandt de laveste. Det vil sige, der er mindre forskel internt mellem de danske elever, end der er i de fleste andre lande.
* Piger har i gennemsnit en CIK-score på 551, og drenge en score på 535. Det betyder ikke, at alle piger er bedre end drenge, men at der er lidt flere dygtige piger og lidt færre dårligt præsterende piger.
* Praktisk taget har alle elever adgang til internettet derhjemme. Danske elever har i gennemsnit over fem computere (mobile og bærbare, dvs. også tablets) i hjemmet.
* 95 pct. af danske elever anvender computere derhjemme mindst en gang om ugen. 76 pct. af eleverne angiver, de anvender computeren mindst en gang om ugen i skolen.
* Danske lærere er blandt de mest positivt indstillede over for it i undervisningen og blandt de lærere, der i størst omfang integrerer it i den daglige undervisning.
* Danske lærere anvender computere til forholdsvist traditionelle aktiviteter, for eksempel til støtte ved fremlæggelser, til tests og til elevernes individuelle arbejde med træningsopgaver og i mindre grad til analyse af data og kommunikation ud af skolen.
Kilde: Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
