Danske Fysioterapeuter: Dyr medicin dræber syge

I en kommentar i Berlingske retter formanden for Danske Fysioterapeuter, Tina Lambrecht, kanonen mod politikere, der på den ene side ikke bevilger penge til dyr medicin, og på den anden side nægter at prioritere omkostningskrævende medicin med begrænset virkning fra. Hun mener, at det går ud over alle patienter, at der hele tiden skal findes penge til medicin, så der samtidig skal spares andre steder i sundhedsvæsenet, og at der findes medicin, vi ikke har råd til, fordi prisen er andre patienters død.

'Engelske regnestykker viser, at når man tager 800 mio. ud af sundhedsbudgetterne for at bruge dem på ny teknologi eller medicin, så koster det omkring 400 liv. Oversat til danske forhold betyder de engelske erfaringer, at den meget omtalte nye medicin til 300 patienter med cystisk fibrose - til 2 mio. kr. årligt per patient - vil koste 300 andre patienter livet. Om året', skriver hun.

Hun fremhæver dialysepatienter som et andet eksempel. Det ærgrer hende, at Aarhus Universitetshospital for nylig droppede et tilbud om understøttet fysisk træning. Det var det eneste af sin slags i hele landet, men det er nu lukket for at spare. 'Gid man havde kunnet give samme effekt med en pille, for så havde patienterne stadig fået den behandling, de har brug for,' formulerer hun det. Hun vurderer, at alle sundhedsfaglige medarbejdergrupper er så pressede, at det simpelthen er fysisk umuligt at give patienterne den behandling, de har brug for.

Danske Patienter: Unuanceret og ubehagelig sammenligning
Kommentaren fik ikke lov at ligge mere end et par dage, før Danske Patienter svarede igen. I en pressemeddelelese skriver organisationen:

- Det er dybt uetisk og uambitiøst, at debatten om udgifter til medicin fører til påstande om, at dyr medicin til nogle patientgrupper i princippet betyder, at disse slår andre patienter ihjel. Det er voldsom læsning for de patienter, der er brugere af den nye dyre medicin, idet den tilnærmelsesvis ansvarliggør patienterne for andres liv. Det er en unuanceret og ubehagelig sammenligning.

Direktør i Danske Patienter Morten Freil erkender, at det er et problem, at priserne på medicin hele tiden stiger, men overfor dknyt afviser han kategorisk, at det skal resultere i, at nogle patienter nægtes medicin, der kan gavne dem. I stedet har han sammen med de 17 største patientorganisationer, Danske Patienter består af, lanceret en syvpunktsplan, der skal spare og effektivisere i sundhedssektoren. I samme ombæring afviser han også, at det kan blive nødvendigt med et prioriteringsinstitut, som flere fagfolk inkl. Tina Lambrecht længe har efterspurgt.

- Vi synes, at den bør være død i den danske sammenhæng den tanke, at vi skal have et prioriteringsinstitut, hvor vi som i England går ind og sætter pris på, hvor meget et kvalitetsjusteret leveår, som det hedder, må koste. Vi kan simpelthen ikke se, at det er etisk forsvarligt, at vi begynder med den tanke i Danmark.

- Vi er slet ikke kommet dertil, hvor vi skal til at nægte nogen noget medicin, fordi det er for dyrt. Hvis vi begynder at at sætte loft over, hvor meget medicinen må koste, så er det typisk patienter indenfor små sygdomsgrupper, det vil gå ud over. Det er det ene. Det andet er, at vi får skabt ulighed ift. indkomst. Patienter med høje indkomster vil efterspørge den medicin alligevel, når medicinen eksisterer og er godkendt til brug. Vi får skabt et A-hold og et B-hold, hvor de rigeste får en behandling i sundhedsvæsenet, mens dem, der ikke har råd, de får den ikke.

Dårlig rengøring koster milliarder
Han mener ikke, at der kan være en nedre grænse for, hvor lille en effekt dyr medicin bør have på patienter.

- Alt det medicin, der bliver godkendt, virker meget forskelligt på patienterne. Nogen bliver langtidsoverlevere, og nogen har slet ikke gavn af medicinen. Ved at tage en generel beslutning om, at noget medicin ikke skal tilbydes til patienter, så fratager man en patient, som kunne have gavn af medicinen, muligheden for at blive behandlet.

Selv hvis syvpunktsplanen nu eller på et senere tidspunkt viser sig ikke at være tilstrækkelig til at dække de konstant stigende medicinudgifter, vil Morten Freil ikke høre tale om, at medicin skal prioriteres.

- Der er masser af steder, hvor vi kan gavne patienterne, samtidig med at vi sparer penge. Nu kørte der eksempelvis en dokumentar på TV2 i sidste uge ('Patienten, der fik nok', red.), hvor rengøringsstandarden og hygiejnen på sygehuse fører til et sted mellem 60.000 og 100.000 infektioner hvert år. Hospitalsinfektioner betyder, at patienterne får forlængede indlæggelsesforløb, de skal reopereres, nogle dør, andre kommer på overførselsindkomster og får længere sygemeldinger.

- Hvis man for alvor i sundhedsvæsenet satsede på at nedbringe antallet af hospitalsinfektioner via rengøringsstandarder, via bedre hygiejne, via sikring af nogle procedurer, så der ikke kommer infektioner i operationssår, så kunne man spare sundhedsvæsenet og samfundet for milliarder.

Ikke den enkelte patients ansvar
Ovenpå kritikken præciserer Tina Lambrecht overfor dknyt sin kommentar i Berlingske. Hun er ikke enig i, at det skulle være uetisk at gøre opmærksom på, at sundhedsvæsnets ressourcer kun kan bruges én gang, men hun er ked af, at Danske Patienter mener, at hendes kommentar tilnærmelsesvis ansvarliggør patienter med alvorlig sygdom.

- Det kan aldrig være den enkelte patients ansvar, hvordan systemet prioriterer. Det er et politisk ansvar. Også selvom politikerne ikke har travlt med at tage det på sig, skriver hun i en mail.

Hun ønsker ikke at kaste sig ud i en yderligere vurdering af, om udgifterne til bestemte behandlingsformer for bestemte diagnoser vil være brugt bedre andre steder. Det, mener hun, er et politisk ansvar at bestemme, hvordan vi skal prioritere.

- Men jeg er nød til at gøre opmærksom på, at med den måde politikerne i dag har bestemt, at der skal prioriteres på, så er der patienter, der dør, fordi der ikke er penge til at give dem optimal behandling - og der prioriteres konsekvent medicinsk behandling, mens anden behandling konsekvent fravælges uden hensyn til prisen. Det er etisk og sundhedsmæssigt uforsvarligt - og det kalder i den grad på, at politikerne tager ansvar, skriver hun.

Hun synes overordnet, at Danske Patienters syvpunktsplan ser fornuftig ud.

- Jeg kunne dog godt tænke mig, at man ikke kun ser på de økonomiske effekter af medicinsk behandling. Der er netop brug for at se på alle behandlingsformer - ikke kun medicin.