Danske udbud skiller sig ud ift andre europæiske landes udbud ved i højere grad at vægte både kvalitet og pris i bedømmelsen. Således bliver godt to tredjedele af de danske udbud afgjort via tildelingskriteriet "bedste forhold mellem pris og kvalitet".
Det fremgår af analysen ”Status for offentlig konkurrence 2021”, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgiver netop har udgivet.
I 2020 købte det offentlige ind for cirka 380 mia. kr. Samlet set blev der offentliggjort knap 2.700 danske EU-udbud. Og i to tredjedele af disse er det altså bedste forhold mellem pris og kvalitet, der afgør udbuddet, og for disse udbud vægtes kvalitet i gennemsnit lidt højere end prisen.
Dermed har danske udbud i højere grad en andre europæiske udbud fokus på kvalitet frem for pris. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at blot en tredjedel af EU-udbuddene havde kriteriet "laveste pris" som eneste bedømmelsespunkt. Det er i europæisk sammenhæng en relativt lille andel, da udbud, som alene vægter pris, i gennemsnit tegner sig for 58 pct. af alle EU-udbud i de øvrige lande.
- Vi kan se, at det offentlige i størstedelen af sine indkøb søger at skabe konkurrence om såvel pris som kvalitet i bred forstand. De danske ordregivere skiller sig således ud i europæisk sammenhæng, hvor laveste pris er det hyppigst anvendte tildelingskriteriet, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald.
Generelt er graden af konkurrenceudsættelse uændret fra 2019 til 2020. Staten, regionerne og kommunerne konkurrenceudsatte 25,1 procent af de opgaver, det som udgangspunkt var muligt at udbyde.
Hele raporten kan findes her.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.