AALBORG: Aalborg Kommune leder som seneste interesserede kommune efter en leverandør, som kan udleje el-løbehjul på kommunens arealer. Samarbejdet skal være uden omkostninger for Aalborg Kommune, men kommunen forpligter sig til at udpege og stille områder til rådighed på offentligt vejareal, hvor der kan defineres knudepunkter/stationer for deleløbehjulene. Det oplyser kommunen.
- Med de 100 nye deleløbehjul sætter vi fokus på at tilbyde en pendlerløsning i tilknytning til de større knudepunkter og destinationer i Aalborg. Formålet er at udvide mobilitetsudbuddet og gøre flere mobile. Aalborg Kommune vil samtidig gerne højne grønne alternative transportformer i en kombination med fx kollektiv trafik for at opnå færre bilture, siger rådmand i By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen (S).
Der er stor fokus på trafiksikkerhed under implementeringen af forsøget. Derfor er planen at følge erfaringen og tilgangen fra andre byer blandt andet fra et lignende samarbejde i Aarhus. Antallet af løbehjul skal variere ud fra efterspørgsel pr. station, så byens pladser og gaderum ikke oversvømmes af løbehjul, men der vil som minimum stå tre-fem løbehjul ved hvert knudepunkt.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.