Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lancerer vidensbasen 'Få svar om udbud'. Mange oplever, at reglerne om udbud af offentlige opgaver er svære. Det gælder både de offentlige indkøbere og de virksomheder, der deltager i udbuddene, lyder det fra styrelsen.
Vidensbasen er et online værktøj, som indeholder centrale spørgsmål og svar om udbud. Spørgsmålene er lavet på baggrund af de mange henvendelser om udbud, som styrelsen har registreret de seneste år. Basen bliver løbende opdateret.
Lanceringen er et led i en forstærket vejledningsindsats på udbudsområdet og skal styrke en effektiv konkurrence om offentlige opgaver og bidrage til en sundere udbudskultur.
Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Kristensen, siger:
- Vi vil gerne gøre det lettere for myndigheder og virksomheder at få overblik over udbudsområdet. Vidensbasen er en del af en større indsats for at skabe bedre offentlige indkøb - det vil sige indkøb, som giver mest mulig værdi for skattekronerne og mindst muligt bøvl for indkøbere og leverandører.
- Mange myndigheder og virksomheder oplever, at lovgivningen på udbudsområdet er kompleks. Det bliver aldrig fuldstændig simpelt at lave et udbud. Men vidensbasen vil give en hjælpende hånd til dem, der gerne vil lave mere effektive indkøb.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.