Det Sorte Register kan ikke lukkes

Hjemmesiden Det Sorte Register hænger offentligt ansatte ud med blandt andet anklager om magtmisbrug og grov pligtforsømmelse. Manden bag, Ole Eli Christiansen, er flere gange blevet dømt for æreskrænkelse og for at bringe urigtige oplysninger. Han er ligeledes blevet dømt til at fjerne krænkelserne fra hjemmesiden, men indtil videre er der intet sket, og myndigheder kan kun se til fra sidelinjen.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) har i et svar til retsordfører Karina Lorentzen (SF) redegjort for, hvilke muligheder der er for at håndhæve de seneste domme, der er faldet over Det Sorte Register, samt hvilke initiativer ministeren vil tage for at stoppe fremtidige registreringer af offentligt ansatte.

Spørgsmålet til ministeren kom ovenpå den seneste af en række domme, som dknyt tidligere har beskrevet, til Det Sorte Register. Senest blev hjemmesiden dømt for chikane af flere ansatte i Jammerbugt Kommune. Ophavsmanden til hjemmesiden, Ole Eli Christiansen, blev blandt andet dømt til at betale 700.000 kr. i erstatning til de krænkede personer.

- Erstatningen kan de skyde en hvid pil efter og retfærdigheden ligeså. For registeret er svært at lukke. Det er ikke acceptabelt, og derfor har jeg bedt ministeren om at se nærmere på, hvordan man sikrer, at retfærdigheden sker fyldest og får man adgang til at fjerne de krænkende udtalelser. Offentligt ansatte har også krav på retssikkerhed, har Karina Lorentzen tidligere udtalt til Newsbreak.

Minister kan ikke gribe ind
'Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at offentligt ansatte skal kunne passe deres arbejde uden at skulle chikaneres i den anledning. Og det er på ingen måde i orden, at offentligt ansatte udsættes for chikane på internettet i anledning af, at de pågældende passer deres arbejde', skriver Mette Frederiksen i sit svar til Karina Lorentzen.

Justistministeren har dog ikke mulighed for at gribe ind overfor Det Sorte Register med den nuværende lovgivning, lyder det i svaret.

Offentliggørelse af personoplysninger på internettet er som udgangspunkt omfattet af persondataloven, dog ikke hvis det vil være i strid med informations- og ytringsfriheden i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Tilbage i 2012 traf Datatilsynet en afgørelse, der fandt, at hensynet til informations- og ytringsfriheden måtte føre til, at der ikke efter persondataloven var grundlag for, at tilsynet foretog sig noget.

'Hjemmesidens tema er forholdet mellem borgere og myndighedspersoner, at hjemmesiden er præget af subjektive vurderinger og værdiladede ytringer, og at de påklagede oplysninger indgår som en del af meningstilkendegivelserne, hvilket også må stå brugere af hjemmesiden klart ', hed det i afgørelsen.