
KØBENHAVN / AARHUS / VEJLE: MF og transportordfører Kim Christiansen (DF) forlanger nu, at transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) straks går ind i sagen om entreprenørvirksomheden E. Pihl og Søns konkurs:
- Borgerne har krav på at få oplyst, hvilke infrastrukturprojekter, der bliver berørt og hvad dette vil betyde i forhold til tidsfrister og budgetter. Ministeren må også oplyse om de underleverandører, som bliver berørt, mener Kim Christiansen.
E. Pihl & Søn, der mandag indgav konkursbegæring, er involveret i flere byggerier for Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, men det er endnu for tidligt at sige, præcist hvad det kommer til at betyde for byggerierne, oplyser Københavns Kommune, der dermed giver sin del af svaret:
- Lige nu er vi ved at skabe overblik over, hvad konkursen kommer til at betyde for vores projekter. Vi har arbejdet sammen med Pihl flere steder, og det er klart at der vil gå et stykke tid, før vi har det fulde overblik over situationen, siger Jens Zøfting-Larsen, centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen.
Pihl er blandt andet entreprenør på byggeriet af Inderhavnsbroen og kanalbroerne. Derudover indgår Pihl i et konsortium, der står for den store entreprise for vejen og tunnellen ved Nordhavnsvej. I forhold til byggeriet på Nordhavnsvej, så hæfter parterne solidarisk for kontraktens opfyldelse.
Teknik- og Miljøforvaltningen vil tage kontakt til konkursboet, og drøfte den videre proces med boets kuratorer.
Københavns Teknik- og Miljøforvaltningen har følgende væsentlige projekter med E. Pihl & Søn
• Inderhavnsbroen og kanalbroerne - Trangravsbroen og Proviantbroen.
• Stirute ved Ryparken Station.
• Tunnelarbejdet på Nordhavnsvej-projektet. Her indgår Pihl i et konsortium, der hæfter solidarisk for kontraktens opfyldelse.
• Delfinansiering af Ny Nørreport, hvor Banedanmark er bygherre.
Også Vejle Havn samt byggerier i Aarhus og Odense bliver berørt.
Nyheder er værd at betale for
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.