
1. maj siger Anders Stouge farvel til posten som viceadministrerende direktør i Dansk Energi og bliver i stedet ny direktør i DI Byggeri. Det oplyser DI Byggeri.
- Jeg er enormt glad og stolt over, at Anders Stouge har valgt at tage imod stillingen som direktør for én af Danmarks vigtigste brancher. Hans faglige kompetencer og store erfaring gør ham til den helt rette person til at sætte en ny og endnu skarpere retning for DI Byggeri, siger Anders Søndergaard Larsen, medlemsdirektør i Dansk Industri. Han fortsætter:
- Byggebranchen står overfor nogle store omvæltninger de kommende år indenfor særligt grøn omstilling og digitalisering. Med sin store viden indenfor bl.a. energi- og klimapolitik, er jeg sikker på, at Anders Stouge er den helt rette til navigere byggebranchen igennem den transformation med sikker hånd.
Anders Stouge kommer som ny spids i DI Byggeri til at repræsentere adskillige tusinde virksomheder indenfor en stor del af byggeriets værdikæde. Branchefællesskabet samler håndværksvirksomheder – små som store, producenter af byggematerialer, bygge- og anlægsentreprenører samt rådgivere.
Stouge ser frem til, at han om godt to måneder sætter sig i direktørstolen og kan påbegynde arbejdet i DI Byggeri. Han sigter mod at lægge en grøn kurs for branchen.
- Jeg glæder mig rigtigt meget til at påbegynde arbejdet for én af Danmarks største og vigtigste brancher. Byggeriet er fundamentet i vores hverdag, og det danner rammen om hele vores samfund – vores arbejdspladser, de veje vi kører på, de mange forsyningsanlæg vi tager for givet, og vores hjem. Alt det skal vi lære at gøre på en grønnere måde samtidig med, at vi bevarer vores virksomheders konkurrencedygtighed.
En fantastisk wingman
Stouge har været mere end ti år i Dansk Energi, og her roses han især for sit arbejde med forbrugerejede og forbrugerstyrede energiselskaber med særligt fokus på elnettets rolle og rammebetingelser i den grønne omstilling.
– Dansk Energi har i løbet af de sidste 10 år udviklet sig utrolig meget og nyder i dag stor indflydelse og anerkendelse hos politikere, hos myndighederne og hos medlemmerne. Det skyldes ikke mindst en meget stor og vigtig indsats fra Anders’ side i Dansk Energ, siger administrerende direktør for Dansk Energi Lars Aagaard.
- Anders har været en fantastisk wingman i direktionen, og såvel bestyrelsen som de øvrige medlemmer i Dansk Energi har sat meget stor pris på samarbejdet med Anders. Jeg vil ønske Anders al muligt held og lykke med de nye opgaver og ser frem til samarbejdet i Dansk Industri, slutter direktøren i Dansk Energi.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.