For tredje år i træk samarbejder kommunerne i mindre med private virksomheder. Alene fra 2019 til 2020 faldt samarbejdet med en værdi svarende til ca. 700 mio. kr.
Den udvikling bekymrer Dansk Industris branchedirektør Jakob Scharff. Ifølge ham er private virksomheder klar til at levere løsninger, uanset om det handler om at skubbe kommunens indkøbsmønstre i en mere grøn og bæredygtig retning eller hjælp til at styrke borgernes frie valg på velfærdsområderne, skriver han i et indlæg på DI's hjemmeside.
- Mange har nok en fejlagtig opfattelse af at private, der løser opgaver for kommunerne, springer over hvor gærdet er lavest. At årsagen til, at de kan levere mere for pengene må betyde, at kvaliteten er dårligere. Men intet kunne være længere fra sandheden. Årsagen til, at private virksomheder ofte er bedre til at løse en lang række kommunale opgaver handler om, at virksomhederne er højt specialiserede inden for det, de laver, skriver Jakob Scharff.
Skal lære af hinanden
Han peger på, at der er store forskelle på, hvor meget kommunerne benytter sig at private leverandører. Eksempelvis er der trods en geografisk distance på blot 40 km mellem Holstebro og Ringkøbing-Skjern hele 63 procentpoints forskel i kommunernes samarbejde med private virksomheder på vej- og parkopgaver.
- Det løser vi bedst ved, at kommunerne bliver bedre til at lære af hinanden. På tværs af kommunerne er der gode erfaringer fra samarbejdet med private virksomheder, der kan tjene som inspiration til at vende udviklingen, mener Jakob Scharff
Derfor håber branchedirektøren, at kommunerne vil være bedre til at lære af hinanden og øge samarbejdet med private, og at det vil være en problemstilling, der er i fokus, når de nye kommunalbestyrelser samles til nytår efter valget i november.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.