Torsdag skulle landets borgmestre være mødtes med statsminister Mette Frederiksen (S) og fire andre ministre i Odense for at diskutere fremtidens velfærd, men mødet er nu aflyst på grund af den eskalerende situation i Ukraine. Men der er ingen ikke-offentlige aktører, der fået et hul i kalenderen som konsekvens af aflysningen, for ingen har modtaget en invitation, skriver DI på LinkedIn.
De manglende invitationer undrer tydeligvis DI. Opslaget er således ledesaget af en video, som bl.a. opsummerer at 25.000 børn bliver passet i private børnehaver og vuggestuer, og mere end 50.000 ældre har valgt at få hjemmehjælp af en privat leverandør. Opslaget slutter af med en klar opfordring til regeringen:
"Kære regering: Velfærden leveres ikke kun af det offentlige. Lad os samarbejde om at finde nye løsninger - til gavn for både borgere og medarbejdere", lyder det.
På det såkaldte velfærdsmøde i Odense skulle regeringen have drøftet, hvordan man kan skabe mere lokal frihed på velfærdsområder med det formål at løfte kvaliteten og skabe mere plads til faglighed med borgmestre, fagbevægelsen og brugerorganisationer.
Blandt programpunkterne var udveksling af erfaringer fra borgmestrene i Helsingør, Middelfart og Esbjerg, som er blandt de syv kommuner, som er omfattet af de såkaldte velfærdsaftaler, der giver større frihed for regler og bureaukrati på henholdsvis dagtilbud, ældreområdet og skoleområdet.
Mette Frederiksen skal i stedet i aften deltage i et ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles om situationen i Ukraine, som i det hele taget præger dagens politiske fokus. Derfor er mødet i Odense altså udskudt på ubestemt tid.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.